Plantehold opgave. - børnehold.

Jeg har plantet krydderurter sammen med en gruppe skolebørn. Min didaktiske og naturfaglig overvejelser kommer senere på ugen.

Forbredelse/SMITTE til praksis afprøvning 1.

Kompetencemål:

Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.

Naturvidenskabsfestival - praksisafprøvning 1. forløb

gruppe:

Gitte, Johanna og Malene.  

Optænding af bål med en læringsperspektiv.

 

        SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation   

Emne: Optænding af bål.	Johanna, Gitte, Malene
Smitte: Sammenhæng/læreplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv	Udgangspunkt for opgaven er at lave forskellige bålaktiviteter med en gruppe skolebørn ( 8 - 9 år) i naturen for at lære om forbrændingsprocessen og optænding af bål i et læringsperspektiv. Beskrivelse af forskellige måder at tænde ild på, ude fra et historisk perspektiv. Optænding af bål har været en nødvendig færdighed frem til nyere tid. Finde optændingsmaterialer i naturen. Forskellige materiales brandbarhed. (Naturvidenskabeligt udgangspunkt) Tænd bål med forskellige metoder. Strygestål, tændstikker og flintesten.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurder bart	Målet for aktiviteterne er at udbygge elevernes indsigt og kendskab i naturen og udvikler deres naturfaglig kompetencer. Aktiviteten skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem mennesker og natur, samt ansvarlighed over for miljøet.
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Er der en der har brug for en pause eller være med på en kigger, så anerkendes dette. Pædagogen er obs. på om vedkommende har brug for en hjælpende hånd.
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	For at nå målet om at børnene skal udvikle deres kompetencer og kendskab til natur, skal pædagogen forberede sig godt til opgaven. Opgaven skal være tydelig for eleverne og der skal være tid til fordybelse og refleksion. Pædagogen skal være opmærksom på gruppens sammensætning og størrelse, for at alle eleverne får muligheden for at deltage på lige vilkår.
Tegn:	At børnene er interesseret i aktiviteterne. At børnene stille spørgsmål til opgaverne. At børnene fordyber sig i opgaverne.
Evaluering	Pædagogen vil evaluere undervejs i processen for at vurdere egen og børnenes arbejdsindsats, evaluering undervejs er også for at lave status om der skal justeres i aktiviteten i forhold til børnenes opmærksomhed. Børnene iagttages og observeres løbende. Som afslutning på aktiviteten vil der blive evalueret sammen med børnene. Evaluering pædagogerne imellem over skype
Dokumentation	Der dokumenteres med billeder.

Fordampning af saltvand i en gryde over bål.

SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation

Emne: Fordampning af saltvand over bål.	Johanna, Malene og Gitte
Smitte: Sammenhæng/lærerplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv.	Ift. læreplanstema omkring natur og naturfænomener, hvor man her får kendskab til vandets fordampning og kan omsætte det til naturen hvor vandet fordamper og på et tidspunkt bliver til regn. Saltet i vandet der bliver tilbage i gryden, vil ligeledes fortælle noget naturvidenskabeligt ift. hvordan saltet bliver tilbage i gryden når vandet fordamper.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurderbart.	At den enkelte får kendskab til fordampningsprocessen når der koges saltvand og det bliver visuelt for børnene når vandet  koger og salten bliver tilbage i bunden af gryden.
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Er der en der har brug for en pause eller være med på en kigger, så anerkendes dette. Pædagogen er obs. på om vedkommende har brug for en hjælpende hånd.
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	Der skal afsættes tid til aktiviteten. Pædagogerne skal være forberedte. Alle ting skal være klar.
Tegn:	Den enkelte fortæller om vand der fordamper og salt der bliver tilbage på bunden af gryden.
Evaluering:	Evaluering med børnene lige efter aktiviteten. Hvad var godt? Hvad gjorde indtryk på det enkelte barn? Evaluering pædagogerne imellem over skype.
Dokumentation:	Billeder med tekst under til at hænge op. Så børn og voksne kan snakke og fortælle om vand der fordamper.

Aktiviteter på Biotop

Aktiviteterne på biotop – Træer og planter.

Jeg vil bruge træer og planter som udgangspunkt for mine aktiviteter i skoven. Jeg vil også bruge forløbet til at sætte ord på andre ting i naturen.
Mål

• At lære at arbejde med ord om ting som findes i naturen.
• At lære begreber om træer.

·         At fremme bevægelse.

·         At skærpe sanserne i naturen.

·         At lære om biodiversitet i naturen.
 

Forberedelser.
Inden jeg tager i skoven vil forberede mig ved at tegne en model af et træ og øve mig med hvilke ord jeg selv synes er vigtige at have med. Jeg vil ligeledes sørge for at jeg kender de planter jeg vælger derefter jeg kan fortælle om dem til eleverne. Jeg vil have alle rekvisitter klar til bruge.  

På min biotop vil jeg laver følgene aktiviteter med en gruppe skolebørn.

1.      Sæt ord på et træ.
I skoven skal eleverne stille sig op rundt om et træ, og de skal kigge på det. Jeg vil tag en runde, hvor eleverne én efter én kommer med et ord der hører til træet for eksempel: Rod, stamme, bark, gren, kvist, blad, blomst, frø osv. Eleverne skriver ordene ned i deres notesbøger eller jeg skriver dem på et stykke papir (afhængig af aldersgruppen.). På et stort papstykke som jeg vil have med kan eleverne skiftes til at nævne et ord fra deres ordliste. For hvert ord, tegner de tingene ind på en træmodel på et stort stykke papir. Eleverne skriver ordene på papiret (kun de ældste elever) eller skriver jeg det på. Hver elev laver selv en tilsvarende tegning og skriver ordene på. Vi kan også lave et træalfabet, ved at sætte ordene i alfabetisk orden. F.eks. Agern, Bark, Blad, Blomst, Bog, osv.
Når vi har været omkring alle tænkelige ord på træet, kan vi se på, hvad der er i omgivelserne: Busk, jord, vej, stub, fugl osv.

2.    Den grønne pose.

Den grønne pose er en leg som kan bruges til at undersøge mange forskellige steder i skoven og temaer i naturen.  Jeg vil fylde en pose med 8 til 10 forskellige planter som gror i skoven. Jeg vil samler alle elever omkring posen og opremser reglerne for aktiviteten. Jeg viser en plante fra posen. Eleverne får nu 1 min til at finde den samme plante. Aktiviteten er på tid, så når jeg fløjter eller markerer at tiden er gået, skal alle være tilbage igen med eller uden plante. Der gives 1 point for korrekt medbragt plante. Jeg vil fortælle kort om planten, når alle er samlet igen. Jeg vil snakke med eleverne om, hvor planten voksede - og hvad den hedder. Bagefter finder jeg en ny plante frem og aktiviteten fortsætter igen på samme måde.

3.    Huskespil med blad.

Vi skal sammen finde blade fra så mange forskellige træer som muligt. Vi skal tage mindst to blade fra hvert træ. Derefter sætte os sammen og finde ud af hvilke træer bladene stammer fra. De blad som eleverne ikke kan huske, kan vi slå op i en bog. Hver gang vi har fundet et trænavn til bladene, klistrer eleverne to blade på en paptallerken, og skriver navnet under bladet. Det er brikkerne i vores huskespil. Vi skal bruge 10 – 15 par brikker. Vi sætter os derefter i en rundkreds og vender alle brikkerne med hovedet nedad. Eleverne vender dem skiftevis to og to. Den der finder to blade fra samme træ, må tage dem som et stik – og vende en gang til.

 

4.    Kimsleg.

I skovbunden skal vi finde alle mulige ting, for eksempel frø, frugter, blade, dyr, fjer, æggeskaller, blomster, svampe, kogler og meget andet. Jeg tager et tørklæde med ud i skoven, som vi skal bruge til at lege ” kimsleg”.  Jeg starter med læg tørklædet ud på jorden og finde ud af hvem der skal være” Kim”. Den der er ”Kim” skal nu finde 5 – 10 ting i skovbunden og lægge dem under tørklædet. De andre elever må ikke kigge.
Når alle er klar løfter ”Kim” tørklædet, og de andre får lov til at kigge i 30 sekunder.  Derefter lægger ”Kim” tørklædet på igen – og de andre løber ud for at finde de samme 5 – 10 ting. Den der kommer først tilbage med de rigtige ting har vundet – og bliver den næste Kim.

 

 

Læring i naturen.

Et pædagogisk forløb i naturen er med til at give børn og voksne muligheder for at opleve naturen som kan være lærerigt og udviklende. Aktiviteterne i skoven har til hensigt at skærpe elevernes iagttagelse i naturen og samtidig bruge kroppen aktivt.

 ”Science fanger den naturlige, spontane lyst til i leg at finde ud af sin verden. Det giver pædagogerne mulighed for at være medundersøgere og konstruere forklaringer sammen med børnene. ”   (Thorleif Frøkjær, lektor, UCC. Børn&Unge | NR. 06 | 21. marts 201)

Det står i dagtilbudsloven at daginstitutioner skal udarbejde en skriftlig læreplan for børn, således at de pædagogiske læreplaner giver rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. At tage udgangspunkt i læreplanstemaet om natur og naturfænomener er; at lære børn at forstå hvad verden er, og forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar.

Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.

Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge.

Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger.

At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

(Læreplanstema – bupl.dk)

Nærmest udviklingszone

Ifølge Vygotskijs teori om nærmeste udviklingszone betyder det at, det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. Pædagogen skal udnytte de kompetencer barnet har i forvejen. Igennem forståelser af barnets kompetencer og interesser vil pædagogerne kunne guide børnene til en større natur forståelse gennem et veltilrettet forløb. Det er fordi barnet konstruerer sin forståelse ud fra, det kan i forvejen.

(Natur og Udeliv. Ejbye-Ernst N, Stokholm D s:40-41 og Bardoms pædagogik i dagtilbud red. Cecchin D, s:82-83)

 

Det spirer frem.- plantehold

Det spirer frem i min vindueskarm.
Bogen er godt på vej op af jorden nu, men det går ikke så godt med de andre frø fra skoven jeg har plantet.

Appelsin kernen er også på vej op.

 

Chilli planter er godt i gang.

 

Dild vokser frem.

 

 

Plantehold - dag 14.

Plantehold - dag 14.

Fennikelfrø

Chilli frø

Dill frø

bøg og ahorn.