plantehold

Plantehold

Sammenhængen.	Vi skal undersøge spiselige planter fra vikingtiden og forsøge at dyrke dem selv. Eleverne skal være med til at undersøge hvad vikingerne spiste og hvilke planter der fandtes i vikingtiden. Planterne som vi dyrker selv skal indgå i det mad vi laver på bålet. Eleverne fra skolen skal være med til at købe frøene og så dem sammen med pædagogen. Eleverne som er med i planteholdsopgaven er fra 0. til 9. klasse. Skolen arbejder med alders integreret undervisning, planteholds opgaven er frivilligt for de elever som har lyst til at deltage.
Mål	Målet for aktiviteterne er at udbygge elevernes indsigt og kendskab til naturen og udvikle deres naturfaglige kompetencer. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem mennesker og natur, samt ansvarlighed over for miljøet. Udvid indskolingsbørns forståelse og sprogudvikling omkring naturen, ved at introducere dem til forskellige naturfaglige begreber.
Tiltag	Pædagogen har ansvar for indkøb og pasning af planterne sammen med børnene. Når planterne er klar til udplantning, bliver de plantet ud i skolens ”have til mave” køkkenhave. Planterne vil indgår i skolens undervisning forløb om køkkenhaven.
Tegn	•At børnene er interesseret i aktiviteterne. •At børnene stiller spørgsmål til opgaverne. •At børnene fordyber sig i opgaverne.
Evaluering	Til plante holds opgaven. Planter jeg koriander, dild og timian som fandtes i vikingtiden. Vi fandt frem til hvad der var af krydderier fra vikingtiden. Vi undersøgte på national museuems hjemmeside om hvilke planter der fandtes den gang. Jeg havde nogle børn med mig i brugsen hvor vi fandt pakker med frø til såning. Dagen efter havde jeg et par stykker med til at så med mig. Jeg har haft løbende forskellige børn med i gennem hele processen. Jeg har udstillet planterne ved indgangen til skolen samt brugt nogle bøger om plantning til inspiration. Børnene er interesseret i at se hvor meget planterne har vokset.

 

 

Planternes behov.

Planter skal bruge næringsstoffer for at fungere. De optager dem fra jorden gennem rødderne. For at leve har planter behov for forskellige stoffer:

• Kulstof, som bladene optager i form af CO2 fra luften, kobler til vand og omdanner til druesukker via fotosyntesen. Planten lever af druesukker. Man kan kalde det plantens mad.
• Vand (H2O), som rødderne optager fra jorden
• Næringsstoffer – dvs. andre stoffer, som planten skal bruge for at fungere.

Plantens rødder skal kunne to ting: Forankre planten, så den ikke vælter, og suge vand og næringsstoffer op af jorden. Rødderne vokser hele tiden. Cellerne i rodspidsen deler sig, så der bliver flere – derpå strækker de sig – og på den måde borer de sig længere og længere ned og ud i jorden. Et stykke bag ved spidsen af roden vokser der små rod hår ud. De er ganske tynde, hårformede udposninger på de yderste celler, der gør, at roden får en kæmpestor overflade, som er i kontakt med jorden. Gennem rod hår kan planten optage både vand og næringsstoffer fra jorden.

I jorden ligger næringsstofferne som opløste salte i jordvandet. Salte består af en positiv og en negativ del, som kan skilles ad til det man kalder ioner. Det er dem planten optager med rødderne. Hvis der er lerpartikler i jorden, vil de tiltrække de positive nærings-ioner som Kalium (K+), Magnesium (Mg++) og Calcium (Ca++). Planteroden kan hente de positive nærings-ioner på en lerpartikel, ved at bytte positive brint-ioner (H+) for næringsioner.

 

Makronæringsstoffer

Nogle næringsstoffer bruger planterne meget af – dvs. flere kilo pr. hektar (1 hektar = 100 x 100 meter). Dem kalder man makro-næringsstofferne. Du kan se dem på en liste nedenfor. Kvælstof, fosfor og kalium er de vigtigste. Det er også dem man bruger i kunstgødning i landbruget og i haverne. Man kalder det NPK gødning. N står for nitrogen, P står for phosfor, K står for kalium.

• Kvælstof som også hedder nitrogen. Planterne optager det i form nitrat-ionen (NO3--)
• Fosfor som også kan staves phosfor. Planterne optager det i form af fosfat-ionen (PO4-)
• Kalium. Planterne optager dem som den positive kalium-ion (K+)
• Magnesium (Mg++)
• Calcium (Ca++)
• Svovl

Mikronæringsstoffer

Andre næringsstoffer skal planterne kun bruge ganske lidt af – få gram pr. hektar (1 hektar = 100 x 100 meter). Dem kalder man mikronæringsstoffer. Her er en liste, som er sorteret efter de vigtigste:

• Jern
• Mangan
• Zink
• Kobber
• Molybdæn
• Bor
• Klor
• Silicium

 

 

 

(www.skoven-i-skolen)