Praksis afprøvning 2

Praksis afprøvning 2 

Sammenhæng	I afprøvning 2 har jeg udvidet bål aktiviteten med madlavning, brændt ler perler og tegnekul. På skolen har vi haft et tema forløb om vikingetiden, jeg har brugt en historisk perspektiv på de aktiviteter vi har lavet. Ler perlerne var lavet af en gruppe piger i et ler værksted. Pindene til tegnekul blev lavet af drengene på et snitte værksted. Begge værksteder som børnene var på, var målet at de skulle lave diverse redskaber som vikingerne brugte for at udvide deres historiske og kulturelle horisont. Madlavning på bål var mad fra vikingetid. Vi samlede spiselige planter fra naturen som vi brugte i vores mad. Opskrifterne var fra bøger om vikingetiden. Nogle af planterne vi samlede i skoven (biotop). Vi samlede skvalderkål, mælkebøtter og brændenælder til urter frikadeller som vi lavede på bål. Vi samlede ramsløg som vi rørte i vores hjemmelavede smør. Vi bagte fladbrød, boller og bålkiks på bål og i en lukket stenovn. Børnene lavede alt mad og var med til at stege/bage på bålet.
Mål	Målet er at udbygge elevernes indsigt og kendskab til naturen og udvikle deres naturfaglig kompetencer. Aktiviteten skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem mennesker og natur, samt ansvarlighed over for miljøet.
Tegn	Børnene interesser sig for madlavning, opskrifterne og interessen i at smage på maden samt for en forståelse for maden fra vikingtiden.
Tiltag	For at nå målet om at børnene skal udvikle deres kompetencer og kendskab til naturen skal pædagogen forberede sig godt til opgaven. For at der er en rød tråd i børnenes undervisning har jeg valgt at aktiviteterne skal tage udgangspunkt i et historisk perspektiv om vikingetiden. Eleverne på skolen har vikinger som tema i denne måned. Opgaven skal være tydelig for eleverne og der skal være tid til de kan fordyber sig.
Evaluering	Evaluering forgår sammen med børnene. Vi snakker løbende om hvad vi har lavet, om hvad der var godt og mindre godt.

 

 

Opgave 6 Praksis afprøvning 2.

Kompetencemålet for modul 11 om natur, miljø og ude liv er at den studerende kan skabe rammer for at lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. For at opnå kompetencemålet for modul 11 har jeg planlagt og gennemføre bål aktiviteter sammen med en gruppe skolebørn som var målgruppe for aktiviteten.

For at skab et godt læringsmiljø for børn er det vigtig at pædagogen har erfaring om læreprocesser og videns former. Der er forskellige former for viden som understøtter pædagogens praksis. Katolog viden - er sproglig, eksplicit og videnskabelig baseret. Analog viden (sanselig, metaforisk) - er viden om natur og naturfænomener der er baseret på personlige iagttagelser og sanseerfaringer. Dialogisk viden – er den viden der opstår og bringes i spil, når de deltagende børn og voksne taler om og fortolker egne og andres iagttagelser og erfaringer. Samtaler om indtryk, iagttagelse og fortolkninger er med til at skabe ny viden. Kropslig viden - fremhæver at børn er ikke en hjerne, men en krop, en helhed som er medvirkende til at huske. Børn lærer i høj grad med kroppen. Den sidste af videns formerne er phronesis viden. Phronesis viden er situationsbestemt dømmekraft baseret på erfaringer med mange lignede situationer. Forskning om bruge af videns former viser at børn husker bedre når de har før og efter bearbejdet et naturfaglig aktivitet.

Ifølge John Dewey amerikansk filosof, pædagog og socialistisk samfundskritiker, er samspillet mellem pædagog og barnet meget vigtigt i en lærings perspektiv, idet at børnenes erfaring og læring er afhængig af den voksne de er sammen med. Dette samspil der foregår mellem barn og pædagog er grundlag for barnets erfaringsdannelse. Han mener at børnene lære bedst i gennem erfaring. Her kommer udtrykket ”learning by doing” fra. Dewey mener også at erfaringer har en dobbelt proces, at erfaringerne barnet lære fra omgivelser kan også være omvendt, at barnet kan også lære omgivelserne noget. Dette samspil mellem pædagog og barn kan også betegnes som zonen for nærmeste udvikling som er baseret på Vygotskys teorier. Det barnet lære i dag med voksen hjælp kan barnet mestre selv i morgen. Begge læringstænkning har udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske tankegang. Pædagogen iscenesætter, støtter og forstyrrer barnets læreprocesser hvor derefter får barnet nyt viden.

Analysen af aktiviteten.

Bål aktiviteterne fra praksisafprøvning 2 har været med til at forstyrre børnenes viden og udvide deres læringsperspektiv om madlavning på bål. De har udvidet deres viden om naturen ved at finde spiselige planter og lavet mad med et historiske perspektiv. Børnene har lært at lave mad uden moderne redskaber og vi har brugt uderummet som læringsmiljø. Børnene gav udtryk for at aktiviteterne var betydningsfulde og de var optaget af maden skulle være som i vikingetid. Vi lavede to gang suppe på bålet, en gang lavede vi brændenælder suppe og anden gang grøntsagers suppe. Den ene gang havde jeg kartofler med, nogle af børnene fortalte at der ikke var kartofler i vikingetiden og derfor ville de ikke have dem i suppen. Vi snakkede i fællesskabet om hvordan det vil være at blande bouillon terninger i suppen (som man gøre i dag). Der var en god diskussion om det igen, og børnene mente ikke det var en god ide, fordi det brugte vikingerne ikke. Her vurderer jeg at vi har brugt dialogisk viden, voksne og børn diskutere iagttagelser og erfaringer sammen.

Vi lavede urtefrikadeller med spiselige planter vi havde plukket i skoven. Børnene var meget begejstret for at lave dem, mange havde aldrig smagt frikadeller uden kød og synes det var sjovt at spise noget som normalt betegnes som ukrudt. Her brugte vi katalog viden ved at sætte ord på forskellige planter. Her udvikles barnets nærmeste udviklingszone. Børnene har brugt mange af deres sanser De har været med til at finde og læse opskrifter, plukke urter, lave mad og smage på det bagefter. Alle videns former har været i brug i de aktiviteter vi har lavet sammen. Især den kropslige viden har være i spil.

De sidste aktiviteter der blev lavet sammen med børnene var ler perler og tegnekul. Børnene har forud for aktiviteten haft en forståelse af ler og hvordan det kan bruges. Efter perlerene blev brændt på bålet har de fået en ny viden om hvordan man kan arbejder med ler. Jeg kan konkludere at de forskellige videns former, dialogisk, katalog, analog og kropslig viden har været brugt i denne sammenhæng. Børnene har ifølge John Deweys teori om “learning by doing”, som sætter børns egne forudsætninger, erfaringer og interesser i centrum, bygget videre på deres erfaringer i gennem de planlagte pædagogiske aktiviteter.  

Refleksioner over egne læring.

I Praksis afprøvningerne som jeg har lavet sammen min studiegruppe (afprøvning 1) og alene (afprøvning 2) har jeg lært at børnene får en større sammenhængen i deres læring når aktiviteterne er en afveksling mellem episodisk undervisning som oplevelsesbaseret sansede læring og semantisk undervisning som er almindelig siddestillende undervisning.

Vores kompetence, som meritstuderende pædagoger, er at vi har mange års erfaring med børn. Mange af de ting, som vi har gjort dagligt, har været uden den store teoretiske refleksion. Vi har nu en større vidensbaseret viden om teorierne bag børns udvikling, læring og trivsel. Ligeledes er vi blevet mere bevidste om, at der er mange forskellige metoder og tilgange som kan skabe den mest optimale læring for det enkelte individ.